Categories
Øreringe

Ørestikker fra Julie Sandlau – Et hit til under træet

Snart nærmer tiden sig for julekatalogerne, som alle sætter drømmene i gang for stor og små. Fornemmelsen af spænding, når man som barn gik og glædede sig til den store aften. Når aftenen så kom, var spørgsmålet altid, mon den største gave er til mig. Men som alle kvinder ved, er det i de små pakker magien findes. De små æsker som alle giver håb om noget helt fantastisk gemt i de små smykkeæsker.

Med de smukke forgyldte ørestikker fra Julie Sandlaus Mermaid serie, er du sikker på at frydefuldt udbrud fra den kvinde du elsker. Ørestikkerne er forgyldt med 22 kt guld og har monteret små Zirkoner. Ørestikkerne kan bruges både som et smukt aftensæt eller som et super flot pift til et par smarte jeans i hverdagen.

Så kort sagt er ST49 GD CZ Ørestikker fra Julie Sandlau være et sikkert hit til under træet.

Julie Sandlau ørestikker
Smukke ørestikker fra Julie Sandlau
Categories
Halskæder Øreringe

Oyster

Julie Sandlaus Oyster kollektion fremhæves i Costumes martsnummer på listen over 76 uundgåelige ting i 2013. Når det gælder smykker, anbefaler Costume at kombinere klassiske items med finurlige statements.

I udskæringen kan hjerteformede vedhæng af ametyst og røgkvarts kombineres med sorte eller hvide perler i en skøn klase, hvor selve kæden også spiller en vigtig rolle.

Til kollektionen fås øreringe med hvide ferskvandsperler omkranset af forgyldt sterling sølv og funklende zirkoner.

nyhedsbrev julie sandlau oyster nyhedsbrev julie sandlau oyster2

 

 

Categories
Ringe Øreringe

Havfruehaler

1. november præsenterede Julie Sandlau sin nye kollektion for 2013 og 10 års jubilæumskollektionen Mermaid.

Mermaid ringen af roséguld med brillanter fremhæves i Costumes januarnummer som et bud på tilbehør i bærfarver. De bløde bærfarver er et velkomment alternativ til lyserød – feminint uden at blive piget. Bærfarverne er skønne sammen med grå, sort og brunt.

Ringen til 39.000 fås i en endnu større version til 89.000. Det er muligt at få matchende øreringe til ringen. Øreringene, der består af havfruehaler, fås ligeledes i to størrelser.

Det lyserøde guld er på få år blevet meget eftertragtet i de nordiske lande, da det ofte komplementerer den lyse hud bedre end den gule guld. Foretrækker man serien i hvidguld, er det også en mulighed.

Categories
Øreringe

Månesten

Månesten ses i alle afskygninger i nutidens smykkemode. Den feminine ædelsten med den flimrende lysbevægelse var meget populær i 1920erne, hvor bl.a. Georg Jensen brugte den i sine mest eftertragtede art nouveau smykker.

Månesten har et blåligt eller hvidligt skær, som bevæger sig hen over stenen, når den drejes i lyset. For at opnå den flimrende lyseffekt, skal månesten cabochonslibes.

Julie Sandlau har til serien New Moon designet øreringe med grå månesten i dråbeform tilsat zirkoner indsat i oxideret sterling sølv. 1350 kr.

Månesten
Categories
Øreringe

Adventsgaver

Første advent ligger sent i år, nemlig 2. december, men det er ikke for tidligt at få adventsgaverne i hus. Her er fire gode ønsker til garderoben, som gør dig klar til vinterens fester:

Et par lækre pumps. F..eks. disse røde stiletter fra Noe til 719 kr. hos Zalando.dk. Modellen, der er læder yderst til inderst, fås også i pink, blå, grå, brun og sort. Klarer man ikke en hæl på 9,5 cm, laver Noe også lignende pumps på 6,5 cm hæl, der bl.a. fås i julefarverne grøn og lilla.

Noe pumps

 

En blondebody. Festtøjet sidder bare bedre, når undertøjet har en skøn pasform og taljen bliver markeret på de indre linjer. En blondebody kan med fordel anes under en bluse, og nogle modeller kan komme, som de er, med en nederdel eller et par bukser, suppleret med et sjal eller en jakke, som denne bodysuit fra Dolce & Gabbana (set på net-a-porter.com til den nette sum af 595 pund).

Dolce & Gabbana

 

Neglelak. Det er kun jul én gang om året, og en flot neglelak er altid festlig. Chanel har lanceret disse tre nye farver til vinter.

Neglelak fra Chanel

 

Statement øreringe. Med et par øreringe som disse fra Julie Sandlaus Bird of Paradise-kollektion kan du tilføje glamour til selv det enkleste outfit. Øreringene er nedsat til 1.200 kr – slå til nu.

Øreringe fra Julie Sandlau
Categories
Øreringe

Statement smykker

Statement smykker tager endnu en sæson, og nu er derfor et godt tidspunkt at investere i et par store skinnende øreringe.

Tendensen spottes bl.a. hos sangerinden Lana Del Rey, der i dette efterår er kølerfigur for H&M i skøn lyserød angorasweater og matchende bukser. Lana supplerer det enkle look med stort hår og et par ditto øreringe.

Find lignende fra Julie Sandlaus kollektioner Estate, Victoria og Florina

Florina øreringe
Victoria øreringe
Estate øreringe

Categories
Øreringe

Edwardiansk stil

Den Edwardianske æra sætter sit præg på efterårets og vinterens mode. Edwardiana-tendensen er opkaldt efter perioden 1901-1910, hvor Edward den syvende var konge af England. Det er en tid med knapstøvler, lange handsker og store hatte, der er portrætteret i den nyere engelske tv-serie Downtown Abbey.

Louis Vuitton har kreeret perlebesatte empirekjoler og hatte med fjer. Overdådige tekstiler kendetegner den pyntede stil; blonder, brokade og broderi suppleret af luksuriøse stoffer som jacquard, silke, damask og blød velour. Vær ikke bange for at blande tekstiler og mønstre, så længe du holder det hele på den samme del af farvehjulet.

Smykker må endelig ikke bliver for pussenussede. Stilen kræver store sten og statement smykker. Chokeren var meget populær på den tid, hvor Edward den syvendes danske dronning, Alexandra, var med til at udbrede det brede, tætsiddende halssmykke. Øreringe må gerne være af lysekrone-modellen eller dråbeformede, f.eks. de grønne krystaller på 41 x 15 mm fra Julie Sandlaus Prime-kollektion.

Skru op for tilbehøret i den Edwardianske stil, men hold frisuren enkel; Vogue anbefaler lange lokker med midterskilning eller en knold i nakken.

Krystaløreringe fra Julie Sandlau
Louis Vuitton efterår/vinter 2012

 

Categories
Øreringe

Firserfarver en vogue

Colourblocking fortsætter i 2012, selvom pastellerne gør deres for at overtage scenen. Forår og sommer har traditionelt budt på lysere farver, der fremhæver en solbrun hud og klæder florletter tekstiler. Men de mørke vandfarver er også gode til sommerens sol, strand, sand og vand.

Vogues majnummer fremhæver firserfarverne søgrøn (teal) og koboltblå, og anbefaler at man vælger sit hjørne; enten grøn eller blå. En koboltblå skindjakke gør sig godt til at par stramme jeans – det gør en søgrøn trenchcoat også. Mindre kan gøre det; en koboltblå pencilnederdel eller en let søgrøn strik.

Finde øreringe, der matcher, med cabochonslebne krystaller fra Julie Sandlaus Prime-kollektion.

Koboltblå øreringe
Søgrønne øreringe